Spørgsmål og svar om boligbytte

Her finder du svar på de mest almindelige spørgsmål om boligbytte, herunder hvem der kan bytte, hvor længe du skal have boet i din lejebolig, og om du kan fremleje i stedet for at bytte.

Hvem kan bytte lejlighed?

Svar: Som lejer har du ret til at bytte din bolig med en anden, som også bor til leje. Det gælder både, hvis du ønsker at bytte med en lejer fra en almen boligorganisation (herunder også en almen andelsboligforening) og fra en privat udlejningsejendom. Derimod kan du ikke bytte med ejere af en privat andelsbolig eller en ejerbolig.

Hvor længe skal jeg have boet i min lejebolig, før jeg må bytte?

Svar: Efter loven har du bytteret efter tre år. Det er op til den enkelte boligorganisation, om den vil give sine beboere bytteret tidligere. Så du må nok væbne dig med tålmodighed, hvis du ikke kan overbevise dem om, at denne interne regel bør ændres.

I stedet for at bytte, må jeg fremleje min lejebolig?

Svar: Du har ret til at fremleje hele din almene bolig, men der er visse betingelser, som skal være opfyldt:

Det vil sige, at en torums bolig ikke må fremlejes til flere end to personer. Husstanden behøver ikke at opfylde samme særlige krav om størrelse og sammensætning som ved almindelig udlejning. Senest to uger før du indgår en fremlejeaftale, skal du orientere boligorganisationen om, at du vil fremleje. Orienteringen skal indeholde oplysninger om:

Du skal desuden lave en skriftlig fremlejekontrakt med din lejer. En kopi af fremlejekontrakten skal sendes til boligorganisationen, inden fremlejeperioden begynder. Selvom du har fremlejet din bolig, er det stadig dig, der har ansvaret for, at huslejen bliver betalt, at husordenen bliver overholdt, og at din bolig ikke bliver misligholdt.

Har du flere spørgsmål?

Hvis du ikke fandt svar på dit spørgsmål, kan du besøge vores side om betingelser for boligbytte eller kontakte os for yderligere hjælp.